Nervesystemet

ANNE FREUCHEN CHRISTENSEN

DYRLÆGE, EFTERUDDANNET I KIROPRAKTIK

Da jeg gik på dyrlægestudiet betød "nervesystemet" mest noget med et uendeligt antal nerver med latinske navne. Men det er bare så utroligt meget mere end det! Det er jo hele grundlaget for, at vores krop kan fungere. Og der er stadig så meget, vi ikke ved om det - selv om det også er et af de områder, hvor der hele tiden kommer ny viden. Det handler om kommunikation, mellem omgivelserne og kroppen og mellem kroppens egne organer. Mange tænker måske på hjernen, som denne her overordnede styringsmekanisme, der "kommanderer" rundt med muskler og organer. Det gør den også, men den kan kun sende besked ud, hvis den får tilstrækkeligt input fra kroppen. Den skal have informationer om det er varmt eller koldt, om kroppen er oprejst eller ligger, om der er farer i nærheden, om der er foder i maven, der skal fordøjes, om blæren er fuld og om mange andre ting. Nerverne indhenter altså information via såkaldte receptorer i sanseorganerne (øjne, ører, næse, smag), i huden, i musklerne, i led og i organer og sender informationen til hjernen. Den samler og bearbejder det hele og derefter fører nerverne informationen ud i kroppen igen. Så musklerne kan reagerer og bevæge et led, så tarmen kan flytte foderet, så dyret kan flygte fra en fare, så kroppen rettes op, hvis den er ved at falde.

 

Rygmarven forbinder hjernen med de perifere nerver, men derudover så har den også selv en funktion som styringscenter. Der er nemlig noget information som allerede, når den når rygmarven, påvirker udgående nerver. Derved kan en muskel aktiveres uden, at hjernen har været indblandet. Det er det, vi kalder reflekser. Det skyldes, at det konstant er nødvendigt for kroppen at reagere meget hurtigt, hvis dyret f.eks. løber stærkt på ujævnt underlag, hvis det pludselig skubbes ud af balance o. lign. Selvom det kun tager brøkdele af sekunder for information at nå hjernen, så er det alligevel for langsomt. Derfor sendes der straks besked til musklerne om f.eks. at stabilisere et led uden, at hjernen inddrages i første omgang. Og det er værd at huske at led og dermed ben ikke kan bevæge sig af sig selv. Det er musklerne, der bevæger leddene, men det er nerverne, der stimulerer musklerne til at trække sig sammen. Det er jo overordnet et helt fantastisk system som gør, at muskler, knogler, led, sener osv. i smukt samspil kan bevæge selv store dyr rundt på ujævnt underlag i høj fart uden at belaste kroppen unødigt. Hvis altså det hele fungerer og systemet for den nødvendige information at arbejde ud fra.

ANATOMI:

Nervesystemet deles op i:

 

  • - Det centrale nervesystem (CNS) som består af hjernen og rygmarven.
  • - Det perifiere nervesystem (PNS) som består af vidt forgrenede nerver rundt i kroppen. De springer alle ud fra enten hjernen via hjernenerverne eller fra rygmarven.
  • Rygmarven ligger beskyttet inde i rygsøjlen, og nerverne løber ud mellem hvirvlerne og ud i kroppen. Ude i organer, led, sener og muskler ender de i små sendere eller receptorer, der opfanger information eller områder, der stimulerer muskelceller eller organer.
  • Selve nervecellen kan have meget forskellig udformning. Nerver, der er sensoriske og opfanger information, er meget lange. De har alle deres krop, hvor de vigtigste dele af cellen findes, lige op ad rygsøjlen, nærmest mellem hvirvlerne. Receptorer i hestens hov er f.eks. enden af én lang nervecelle, hvor kroppen ligger ved rygsøjlen!
  • Det er vigtigt at forstå, at nerveceller kun fungerer optimalt, hvis de bruges! Derfor udsætter "hjernetræning" demens. Hvis nerver ikke bruges i en periode, så falder de på en måde i søvn og mister efterhånden nogle af de elementer i cellen, der sørger for at impulser kan dannes og sendes. Det tager herefter et stykke tid med aktivering før, at nerven er "oppe i gear igen".

FUNKTION:

 

Nervesystemet er kroppens kommunikationssystem.

 

  • Nerver fører signaler fra kroppen og miljøet omkring den til hjernen og rygmarven.
  • Hjernen består af nerver og såkaldte støtteceller, og nerverne sender information rundt i hjernen.
  • Nerver fører signaler fra hjernen gennem rygmarven og ud i kroppen til organer og muskler.
  •  

Nervesystemet sørger for, at dyret står oprejst trods tyngdekraften, at dyrets øjne og hoved er orienteret, så farer kan opdages, at dyret kan flygte hurtigt uanset underlaget, at dyret kan finde foder og vand, bevæge sig hen til det og indtage det. At foderet fordøjes, at urin og afføring kommer ud igen, at dyr kan finde artsfæller, reproducerer sig - med andre ord nervesystemet er ansvarligt for stort set alle funktioner.

 

Signalerne sendes som elektriske impulser langs med nervecellerne og mellem dem overføres de via bestemte såkaldte transmitter stoffer. Inde i nervecellen er der forkellige nødvendige organeller der sørger for at impulserne dannes osv. Jo mere aktiv nerven er jo flere organeller. Nedsættes nervens aktivitet falder også mængden af organeller. De kan gendannes, men det tager tid, og derfor tager det lang tid at få en inaktiv nervecelle aktiv igen.

HVAD HAR DET MED KIROPRAKTIK AT GØRE?

 

Det har alt med kiropraktik at gøre !

 

Når en del af rygsøjlen ikke bevæges som normalt så

  • mangler hjerne og rygmarv information fra musklerne omkring rygsøjlen og fra leddene i rygsøjlen. Det er især information om, hvor kroppen er i rummet - proprioception.
  • derfor kan den ikke reagere helt så optimalt på ændringer i terrænet, underlag mv. - det medfører, at led f.eks. ikke stabiliseres korrekt.
  • kroppen vil forsøge at bevæge de låste led og dermed opstår der irritation omkring leddet med hævelse etc. til følge.
  • det påvirker nerverne, der udspringer fra rygmarven mellem hvirvlerne, især nervekroppene fra de sensoriske nerver.
  • det betyder igen nedsat information fra kroppens muskler, led og organer til hjernen.
  • det forringer igen kroppens mulighed for at reagere hensigtismæssigt på f.eks. skrånende terræn, hullet underlag men også på, at der er foder, der bør fordøjes i tarmsystemet.